Starten...
Tegneserien "Ganske vist" startede i 1990 i "Jylland-sposten" og så dengang noget anderledes ud end idag. Figurerne har ændret sig en del med tiden. Her er Hanen som den ser ud idag og som den så ud i starten. Også de andre figurer har ændret sig. Fra at være en samling tilfældige høns, er det nu en lille familie.
Inspirationen til selve hønsegården kom fra rigtig lille hønsehus langt langt ude på landet.
Serien startede i sort hvid, og var i starten kun vandede vittigheder med høns og æg. Men idag er hønsene alle i farver og striberne handler om familielivet og hverdagens genvordigheder og dumheder som vi alle kan genkende og grine af. Sidst udkommet er den første rigtig lange historie med hønsene.
Hvor kan man nu læse Ganske vist ?
Fra Januar 1995 blev den
"SØNDAG"s faste tegneserie,
og kan læses hver uge.

Hønsene fik et kort visit i "Serie-paraden"
som stoppede med nr.:87.

Den har også gået i bladet "Mads og Misse"

Det svenske tegneserieblad "Hälge" bragte "Ganske vist" i Sverige siden 2000.

Det nye Gratis-blad "FreeComics" bringer smagsprøver på hønsene med mellemrum.

Endelig bringer "Horsens Folkeblad" serien fast hver lørdag hele året.

Et lille visit i "Striber" i 2007
og i "Zits" bladet 2007

Hønsene gik som serie i "Basserne", fra nr.: 430 - 438 og 467-471, og kom på visit i "Basserne" fra nr. 687 i 2004.
Men i 2008 er den tilbage hele året.

Eventyret......
Inspirationen til serien om hønsene kommer naturligvis frit fra H. C. Andersens dejlige eventyr "Det er ganske vist". Om en sladrehistorie der hver gang den bliver fortalt ændrer sig lidt, så fortælleren til sidst ikke kan genkende historien når den kommer tilbage igen.

Således er det også med hønsene og vel også alle vi andre....